Historie

På BTI's hovedbestyrelsesmøde d. 14. februar 1991, blev det besluttet at oprette en tennisafdeling med baner nord for fodboldbanen på Tversted stadion. Allerede mandag d. 18. marts 1991 var der stiftende generalforsamling. Her blev der valgt en bestyrelse på 5.
Først i maj gik arbejdet i gang med at etablere 2 kunstgræsbaner og 2 minitennisbaner.
Lørdag d. 8. juni 1991 var der indvielse af 2 ny kunststofbaner. Indvielsen blev foretaget af formanden for Hirtshals Kommunes Børne- og Kulturudvalg, Keld Larsen, i overværelse af ca. 100 fremmødte. 50 nye medlemmer meldte sig ind, så antallet kom op på 80.
Det første klubmesterskab fandt sted 17.-18. august 1991, med 30 tilmeldte. I 2003 blev der opsat lys på de 2 baner, så der herefter også kunne spilles tennis om aftenen i efteråret.

I vinteren 2009 blev det besluttet at udvide med en 3. tennisbane, som skulle erstatte de 2 minitennisbaner.
3. juli 2010 var der indvielse af den nye 3. tennisbane. Indvielsen blev foretaget af byrådsmedlem i Hjørring Kommune Viggo Bilde. Der var forskellige opvisningskampe.

Udvidelsen af den 3. bane har givet BTI tennis mulighed for at afvikle forskellige arrangementer, som søndagstræf med op til 25 tennisspillere fra de 3 naboklubber, stævner for juniorer, turisttennis, tennisskole, JTU's Camp m.m.

Det sidste nye er Beach tennis, som spilles på de 2 Beach tennis baner syd for fodboldbanen. 25. maj 2014 var vi værter for Danmarks første Beach Tennis Stævne som Dansk Tennis Forbund var arrangør af.

Formænd gennem tiderne:
1991-1996 Niels Nygaard
1996-1997 Henrik Andersen
1997-1999 Ingen -(under hovedbestyrrelsen)
1999-2014 Poul Erik Strange
2014-          Marianne Bjerregaard Pedersen