Baneklargøring Lørdag den 13. april

Kære alle

Som I ved er baneklargøring en forudsætning for at vi kan komme til at spille tennis. Banerne skal fejes, der skal køres sand på o.s.v. I år satser vi på at klargøre baner

Lørdag den 13. april kl. 09:00

hvor vi starter med kaffe og rundstykker. Vi håber, at mange af jer vil hjælpe os med dette, så vi kan blive hurtigt færdige, og komme til at spille. Har du lyst og mulighed for at hjælpe, så send os en mail (mariannemydk@hotmail.com) eller en sms (30220945), så sørger vi for, at der også er et rundstykke til jer 🙂

På forhånd tak

Nyhedsbrev fra BTI Tennis

Kære medlemmer

Så banker tennissæsonen 2019 på døren i vores lille Tennisafdeling, hvor vi p.t. er 43 medlemmer og 17 turistmedlemmer.

Vi har holdt vores første møde i Tennisafdelingen den 20. januar. Her indgik vi bl.a. en vækstaftale med Dansk Tennis Forbund, hvor vi forpligtede os til øge vores medlemstal henover de næste tre år. Dette skal du kære medlem bl.a. hjælpe os med, men det vil du snart høre mere om.

En forudsætning for at vi kan komme til at spille tennis, er naturligvis som hvert år, at tennisbanerne bliver klargjort. Banerne skal fejes, og der skal køres sand på banerne m.v. I år satser vi på at klargøre baner lørdag den 13. april, hvor vi starter kl. 09 med kaffe og rundstykker. Vi håber, at mange af jer vil hjælpe os med dette, så vi kan blive hurtigt færdige, og komme til at spille. Har du lyst og mulighed for at hjælpe, så send os en mail eller en sms, så sørger vi for, at der også er et rundstykke til jer 🙂

Vores officielle sæsonstart bliver i år lørdag den 4. maj kl. 11, hvor vi afholder både Standerhejsning og efterfølgende Tennissportens Dag. Alle er meget velkomne, også til at tage familie og venner med som evt. kunne tænke sig at prøve tennisspillets glæder. BTI Tennis vil markere sæsonstarten samt være vært ved lidt mad og drikke, og der vil fra kl. 13 – 15 være rig mulighed for at spille tennis på vores baner.

Vores kære træner Jette Pedersen har desværre besluttet at holde et sabatår i 2019, hvilket betyder, at vi reelt står uden træner. Vi har dog forhåbninger om at kunne alliere os med Hirtshals træner Erik Jan, således at der også i 2019 vil være mulighed for at forbedre sine færdigheder på tennisbanen. Vi regner naturligvis stærkt med, at Jette vender frisk og udhvilet tilbage næste år, så vi igen kan få gavn af hendes ukuelige gåpåmod. Det ville dog være rigtigt gavnligt for BTI Tennis, hvis Jette ikke altid skulle stå alene med trænergerningen. Så derfor, hvis du kære medlem går med en lille trænerdrøm i maven, så er der mulighed for, at du gennem BTI Tennis kan få nogle trænerkurser, således at du evt. på sigt kan aflaste på trænerposten. Tøv derfor ikke med at kontakte os, hvis du har lyst og mod på dette.

Tennissæsonen 2019 vil forhåbentligt byde på rigtigt godt vejr, så vil kan komme ud og svinge ketsjeren rigtigt tit. På grund af vores trænersituation, forudser vi i år, at juniortræning vil blive flyttet Hirtshals Tennisklub. Voksentræningstider vil blive fastlagt i samarbejde med vores midlertidige træner og vil naturligvis komme til at fremgå af både vores hjemmeside og facebookside. Seniortræf om søndagen fra kl. 10-12 på skift i Tversted, Sindal, Hirtshals og Hjørring afvikles som hidtil. Derudover forventer vi at afvikle Qtennis for dameseniorer, JTU Tenniscamp og meget mere. Hvis du har ønsker om aktiviteter i Tennisafdelingen, skal du endelig ikke holde dig tilbage, men kontakt os meget gerne med gode forslag.

Vi udsender kontingentopkrævning for 2019 i løbet af foråret.

Vi i BTI Tennis ønsker jer alle en rigtigt god tennissæson. Vi ses den 4. maj.

Med venlig hilsen

Mobile Pay

Så er BTI Tennis kommet på Mobile Pay
Du kan nu betale kontingent m.v. på Mobile Pay til nummer  49892
Husk at anføre dit navn og medlemsnummer ved betaling 🙂